Lokalområder
Kender du alle Norddjurs’ områder?
Om du prioriterer kyst, skov, handlemuligheder, bystemning eller lokalmiljø – du kan få det hele i Norddjurs. Herunder kan du læse om Norddjurs’ mange, skønne lokalområder! Tryk på et område herunder og gå på opdagelse!
→ Allingåbro → Anholt → Auning → Bønnerup → Fjellerup → Gjerrild → Gjesing → Glesborg → Grenaa → Holbæk → Nørager → Stenvad/Ramten → Sundbyerne → Trustrup/Lyngby → Vivild → Voldby → Øster Alling → Ørsted → Ørum → Ålsrode
→ ALLINGÅBRO
Foto: Naturpark Randers Fjord
En dejlig by for børnefamilier
Det, der kendetegner Allingåbro, er engagement og sammenhold.
Hvad enten du er til idræt, håndarbejde, motorcykler, golf, kunsthåndværk eller er driftig iværksætter – så har vi et fællesskab til dig!
Allingåbro er en tryg by velegnet for børnefamilier og med alt det, du har brug for i en hverdag. Allingåbro er den tredje største by i Norddjurs Kommune med knap 2.000 indbyggere.
Ud over at ligge ualmindeligt naturskønt med Gl. Estrup som nærmeste nabo mod syd, og de dejligste badestrande mod nord, ligger byen tæt på både Randers og Aarhus.
Læs mere i Facebookgruppen Allingåbro på Facebook, på Vores Allingåbro eller på Allingåbroportalen.
Faciliteter og aktiviteter
Allingåbro er en fin handelsby med bl.a. et par supermarkeder, en servicestation, bager og en slagter samt en kiosk, der blandt andet sælger polske varer.
I Allingåbro ligger en af kommunens børnebyer. Her ligger også en efterskole. Læs mere om børn, skole og pasning her.
Allingåbro er en hyggelig by at besøge, hvad enten du er lokal eller turist. I den vestlige ende af Allingåbro finder du Den gamle Station og Djursland for fuld Damp. Herfra kan du leje kanoer og sågar skinnecykler.
Hvis du vil ud i naturen, er der rig mulighed for dette; du kan bl.a. besøge Naturpark Randers Fjord.
Der er en række foreninger i Allingåbro, læs mere om dem her.
Transport og mobilitet
Allingåbro ligger i den vestlige del af Norddjurs kun 26 minutter fra Randers og 45 minutter fra Aarhus.
Ø-liv på Anholt
Anholt er en ø placeret midt i Kattegat. Øens beboere har mange forskellige funktioner, da Anholts mange fantastiske faciliteter forudsætter, at alle giver en hånd med på flere områder. Det gør Anholts beboere gladeligt. Man mærker lynhurtigt ø-boernes kærlighed til den lille perle i Kattegat, om man så er på visit som turist eller som potentiel tilflytter til øen.
Anholt er en naturperle med naturfredet ørken, bakker, kyst og ikke mindst kystsikring. I 2019 fik Anholt indviet sin kystsikring, som er med til at fremtidssikre øen for beboerne. I klart vejr kan man se den svenske kystlinje og Djursland i horisonten. Øen har 5 km Blå Flag badestrand, som benyttes i stor stil af beboere såvel som turister hver sommer.
Anholt ligger midt i Kattegat ca. 45 km fra både Danmark og Sverige. Øen er på 22 kvadratkilometer og er vel nok mest berømt for sin unikke natur.
Kunne du tænke dig at teste, om ø-livet er noget for dig? Anholt har et fantastisk boligkoncept, hvor man kan prøve at bo på øen i en begrænset periode på 2-4 måneder. Læs mere om ansøgningsfrister og få flere informationer på facebooksiden Prøv en ø.
På Anholt er der flest grusveje og to asfalterede veje. De 127 beboere på øen (år 2019) nyder den stille ro, det giver, at øens mest benyttede transportmiddel er cykel. Der er dog også en taxa på øen. Anholt Taxi kører hver dag, og udover almindelig taxikørsel og sygekørsel til færge m.m., så kan taxien også chartres til en sightseeing-tur rundt på øen, hvor der efter bedste evne fortælles om seværdigheder, myter og andre spændende ø-historier.
Afstand til fastland: Djursland 44 km, Sjælland 73 km, Sverige 47 km.
Læs mere om livet på Anholts egen hjemmeside www.anholtliv.dk og www.visitanholt.dk. Her kan du finde gode historier fra tilflyttere, om hvordan de oplever det at være flyttet til Anholt for at leve ø-livet.
→ AUNING
Auning – tæt på de østjyske storbyer
Auning er et større bysamfund, der med sine mange butikker, boligkvarterer og jobmuligheder, har alt, hvad hjertet kan begære. Auning har cirka 3.000 indbyggere og er kommunens andenstørste by.
Auning har idrætscenter, svømmehal, ældrecenter, sundhedshus, samt bibliotek, der også fungerer som kulturhus.
Byen har flere forskellige spisesteder, herunder kro, pizzeria og caféer. Centerområdet i byens centrum er samlingspunkt for de fleste butikker. Her ligger flere forskellige dagligvarebutikker, såsom SuperBrugsen og Netto, samt en Rema1000, der ligger på Hovedvejen.
Auning er kendt for sine mange smukke cykelstier. Der er masser af ruter at gå på opdagelse på med den tohjulede under fødderne. I Porsbakkerne er der f.eks. 4,1 km mountainbikespor, som byder på udfordringer selv for de mest erfarne.
Der er flere populære områder med byggegrunde i Auning. Både Porsbakken, Bakkesvinget og Skovlunden udbyder attraktive grunde. Klik på området for at læse mere om de specifikke områder. På Porsbakkevej er der allerede solgt næsten alle deres byggegrunde, så skynd dig ind på siden, hvis du vil nå at blive den heldige ejer af en af de sidste byggegrunde. De kommunale grunde på Bakkesvinget sælges for helt ned til 282.510 kr., så der er rig mulighed for at lave rum i budgettet til drømmehuset. I Skovlunden sælges der unikke byggegrunde, som ligger omgivet af skov og natur. Her kan du få grund og arkitekttegnet hus for 1.750.000 kr. i alt. Skovlunden ligger kun 300 m fra et indkøbscenter med 20 butikker bl.a. Superbrugsen, Netto, tøjbutikker, apotek, sportsforretning, optiker, café og mange flere.
Flere beboere i Auning benytter sig af muligheden for at benytte Byens Bils delebil. Ordningen gør, at flere familier kan spare bil nummer to og i stedet bruge delebilen i de tilfælde, hvor de har brug for to fleksible transportmidler. Delebilen kan bookes på nettet.
Læs mere om Auning på hjemmesiden www.auningby.dk, hvor du på undersiden Auning Bymuseum kan finde meget mere information om byens historie. Følg også med i alle byens aktiviteter på facebooksiden Byportalen Auningby. Se også denne LipDup om Auning, der er med til at vise det enorme sammenhold, som er i byen.
→ BØNNERUP
→ BØNNERUP
Bønnerup – strand og lystbådehavn
Bønnerup Strand og Bønnerup by er især kendt for sin smukke sandstrand og idylliske lystbådehavn. Fiskerihavnen med vindmøllerne gør også byen til et yndet sommerferieområde for turister, såvel som lokale beboere. I tilknytning til byen ligger et stort sommerhusområde.Der bor ca. 800 beboere, et tal som bliver mangedoblet i sommerperioden.
Bønnerups beboerforening holder til i det nedlagte bibliotek og anvender bygningen til diverse kulturelle aktiviteter til gavn for byens faste beboere.
Den nærmeste skole er friskolen i Bønnerup, som har til og med 9. klassetrin.
Læs mere på facebooksiden Aktive borgere i Bønnerup Strand og omegn.
→ FJELLERUP
→ FJELLERUP
Fjellerup – byen ved skov og strand
Fjellerup Børnehave er en del af børnebyen Distrikt Ørum. Børnehaven er normeret til 42 børn i alderen 0 til 6 år. Den nærmeste skole ligger i Ørum. Der er desuden også en efterskole i byen.
Fjellerup har også fine cykelruter i Mejlgårdskoven. Borgerforeningen i byen har i samarbejde med kommunen fået lavet 4 mærkede ruter i Mejlgårdskoven. Ruterne kan kombineres efter ønske og er i længder fra 10 km helt op til 45 km. Ruterne udgår enten fra P-pladsen ved Bøsholmstien eller fra Fjellerup Østergård. Der er lavet kort over de 4 ruter. Kortene kan fås i InfoHytten, Blå Flag Station eller i huset på Fjellerup Østergård.
Fjellerup har et aktivitetshus, som er placeret i den østlige ende af Fjellerup i smukke omgivelser med udsigt til skoven. Huset ejes af Fjellerup Aktivitetsforening. Aktivitetshuset er omdrejningspunkt for rigtig mange ting. Det skønne hus danner ramme om alt fra bryllupper og konfirmationer til møder og fælles spisning. Her er rig mulighed for at byde ind med aktiviteter i lokalområdet.
Hvis du drømmer om at bygge nyt, har du mulighed for at købe en af de attraktive grunde i Strandparken.
Læs mere om Fjellerup på: www.fjellerupby.dk eller på deres facebookside Fjellerup – byen ved skov og strand.
→ GJERRILD
→ GJERRILD
Gjerrild – fællesskab og familieliv
Gjerrild er en landsby med ca. 450 indbyggere, som mødes om lokale aktiviteter og fællesskaber. Her er gode tilbud i form af daginstitutioner, lokal købmand, kro mm., samtidig er der i bil kun ca. 15 min. til Grenaa, 45 min. til Randers og 1 time til Aarhus. Byens fællesskab og sammenhold tiltrækker mange børnefamilier, som er begyndt at flytte til landsbyen.
Når du flytter til byen, får du et visit af en lokal, som udleverer en mulepose med diverse informationer om byen og området. Derudover kan du afhente en velkomstmappe på Rådhuset i Grenaa, som blandt andet giver dig rabatkuponer til forskellige tilbud i kommunen.
I Gjerrild er der charmerende huse til få penge. Find boliger til salg i området på Boligsiden. På den øverste top af byen finder man flotte udstykninger af grunde, der har udsigt til Sostrup Slot. Her kan du finde grundene på Rimsti Bakken.
Læs mere om Gjerrild: www.gjerrild.net eller følg med på facebooksiden Aktive borgere i Gjerrild og omegn
→ GJESING
→ GJESING
Gjesing, en landsby i smuk natur
Gjesing er en mindre landsby, der ligger i smuk natur, tæt på herregården Løvenholm og den store tilhørende Løvenholm Skov. Byen har cirka 320 indbyggere. Byen har en aktiv beboerforening med et tilhørende forsamlingshus. I forbindelse med forsamlingshuset er der et rekreativt område for alle byens beboere.
Derudover er der masser af lokale aktiviteter i den lille landsby. Gjesing forsamlingshus danner ramme om flere af disse arrangementer, eksempelvis den årlige Sankt Hans fejring. De lokale facebooksider bruges til at informere om, hvornår der er særlige begivenheder og aktiviteter i nærområdet, de primære hedder Gjesing nyt og Det sker i Gjesing.
Her har Norddjurs Kommune en enkelt grund til salg på Kæragervej.
Læs mere om Gjesing på: www.gjesing-by.dk
→ GLESBORG
→ GLESBORG
Glesborg – en velfungerende landsby
Glesborg ligger i det nordlige Djursland, 13 km fra Grenaa centralt imellem mindre landsbyer. Glesborg har knap 600 indbyggere og alle de ting, man har brug for i det daglige. Desuden er der gode dagligvarebutikker og flere forskellige virksomheder.
Der er både lægehus, tandlægeklinik, forsamlingshus og idrætsfaciliteter. Byen byder på mange forskellige aktiviteter for borgerne. Der arrangeres alt fra familieløb og sodavandsdiskotek til sommerfest og loppemarked.
Byen har både skole og børnehave, der tilsammen udgør Glesborg Børneby. Her kan børn gå i skole til og med 8. klasse, hvorefter der er mulighed for at rykke til en af de større skoler i Grenaa eller friskolen i Gjerrild. Fra 2023 kan børnene gå i skole i Glesborg til 9. klasse.
I Glesborg finder man også en del af Norddjurs Kommunes administration, placeret i det tidligere rådhus.
Læs mere om, hvad der sker lokalt på facebooksiderne: Glesborg Forsamlingshus og Borgerforening og Aktive borgere i Glesborg.
Du kan også se videoen på TV2’s hjemmeside om det lokale engagement indenfor håndbold her: www.sport.tv2.dk.
→ GRENAA
→ GRENAA
Grenaa – uddannelse og oplevelser
Grenaa støder mod syd op til den store kommuneplantage med skov, hede og syv km børnevenlig badestrand. Grenaaen løber igennem byen. Ved åens udløb ligger en lystbådehavn, og syd for byen ligger flere sommerhusområder og en campingplads.
→ HOLBÆK
→ HOLBÆK
Aktivt foreningsliv i Holbæk
Skole og indkøb
Den nærmeste skole ligger i Ørsted, som har til og med 6. klassetrin. Her er også børnehave og vuggestue. Der er kun 7 min. i bil fra Holbæk til Ørsted, og på cykel kan du være fremme på 20 min. Så der er rig mulighed for at benytte sig af den nærliggende børneby i Ørsted.
Aktiviteter og foreningsliv
Byen har et aktivt foreningsliv med forsamlingshus som omdrejningspunkt, ligesom der er idrætsanlæg med boldbaner og tennisbaner og et nyere klubhus.
Holbæk er en mindre landsby med cirka 250 indbyggere. Byen ligger omgivet af marker i den nordvestlige del af kommunen og er en klyngelandsby med veje, der fører til de omkringliggende mindre landsbyer. Holbæk ligger på vej fra Ørsted til Udbyhøj.
Der er byggegrunde til salg i området, hvis du drømmer om at bygge dit eget. Kommunens udstykninger ligger på Vanghavevej
Transport og afstande
Der er ikke langt til de tre større østjyske byer, selvom Holbæk ligger i den nordlige del af kommunen. I bil tager det 50 min. til Aarhus, 45 min. til Grenaa og kun 33 min. til Randers.
→ NØRAGER
→ NØRAGER
Stærkt sammenhold i Nørager
Nørager er en landsby med et stærkt fællesskab og sammenhold mellem de ca. 320 beboere. Nørager blev i 2013 kåret som årets landsby.
Der er børnehave, som drives i et samarbejde mellem kommunen og byens udviklingsselskab. Den nærliggende skole er placeret i Vivild, hvor børn kan gå i skole helt op til og med 10. klassetrin. Den lokale børnehave er af stor betydning for området, da det er med til at skabe liv.
Der er forsamlingshus, dagligvarebutik, cafeteria og vandrehjem. Mange klubber i byen bruger forsamlingshuset flittigt, bl.a. Beboerforeningen, Boldklubben, Ældreklubben og generelt, når der skal holdes fester. Der ligger også en del virksomheder i Nørager.
De aktive borgere i byen spiller en stor rolle ift. alle de lokale arrangementer. De afholder alt lige fra sommerfest og Sankt Hans til Åben Stald og loppemarked.
Find mere information om Nørager på deres side Nørager på Djursland eller på facebooksiden Nørager Sogns Beboerforening, hvor der bl.a. løbende opdateres med informationer om arrangementer og aktiviteter i byen.
→ STENVAD/RAMTEN
→ STENVAD/RAMTEN
Fælles i Stenvad/Ramten
Stenvad er en mindre landsby med knap 300 indbyggere, som ligger i sammenhæng med Ramten, der har 255 indbyggere. Stenvad/Ramten ligger ca. 20 km nordvest for Grenaa. Mellem Ramten og Stenvad ligger Ramten Sø, Dystrup Sø og Huldremosen.
Stenvads beboere har et aktivt fællesskab, og Stenvad Borgerforening står for aktiviteter i byen, bl.a. fællesspisning og fester for byens beboere – meld dig ind i gruppen Stenvad & Omegns facebookside og læs mere.
Der er dagligvarebutik i den nærliggende by Ørum Djurs, kun 4 min. kørsel i bil fra både Stenvad og Ramten.
Læs mere på Ramtens facebookside.
→ SUNDBYERNE
→ SUNDBYERNE
Byerne ved Kolindsund
Tæt op ad Kolindsund-området ligger en de mindre landsbyer Fannerup, Ginnerup, Brokkedal og Enslev.
Fannerup og Ginnerup er en del af Landsbyklyngen MiN, som omfatter 8 landsbyer i Norddjurs. Klyngen skal sikre fællesskabet og samarbejdet i og mellem landsbyerne.
Læs mere her: https://www.facebook.com/landsbyklynge.MidtINorddjurs.
Den nærmeste dagligvarebutik ligger i Ørum, hvor det tager ca. 10 min. i bil fra byerne ved Kolindsund.
Kolindsund-området har en egen (kulturhistorisk) identitet og en landskabsmæssig »personlighed« som indfanger én på en måde som mere anonyme landskaber ikke kan. Der er gode adgangsmuligheder for både gående og cyklende til hele området.
→ TRUSTRUP-LYNGBY
→ TRUSTRUP-LYNGBY
Trustrup-Lyngby – letbaneby med sammenhæng og sammenhold
Trustrup/Lyngby er en sammenslutning af to byer, som tilsammen udgør et aktivt lokalsamfund, gode tilbud i form af daginstitutioner, indkøbsmuligheder, lægehus mm. og gode forbindelser til både Grenaa og Aarhus.
Derudover ligger Trustrup-Lyngby varmeværk også i Trustrup. Varmeværket vandt Fjernvarmeværket 2019 for deres nytænkende koncept Nærvarmeværket. Idéen om at bringe husopvarmning på fjernvarmeligende andelsvilkår ud til husstande i områder, der i dag bruger oliefyr, har indbragt det lokale fjernvarmeværk hæder. Nærvarmeværket gør det muligt for husstande på landet, der ikke har mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme, at få et billigt alternativ på helt samme vilkår som fjernvarmeforbrugerne.
Børneby og andre faciliteter
Tilsammen har Lyngby/Trustrup cirka 1200 indbyggere. Trustrup er et naturligt samlingspunkt for lokalområdet på grund af købmanden, lægehuset, tandlægen, idrætsanlægget og detailhandlen i byen. Lyngby har en dagligvarebutik, en benzintank og et forsamlingshus. Imellem de to byer ligger Toubroskolen, som sammen med dagpleje, vuggestue, børnehave og SFO udgør det, der kaldes Toubro Børneby. Børnebyen er et tilbud for børn fra alderen 0 år og op til og med 6. klassetrin. Efter 6. klasse tilbydes eleverne fortsat skolegang på Kattegatskolen i Grenaa, som der vil være nem og hurtig transport til i forbindelse med, at Letbanen begynder at køre gennem Trustrup til Grenaa i foråret 2019. I Grenaa udbydes der også ungdomsuddannelser til de lidt ældre børn.
Læs mere om Lyngby og Trustrup på www.8570.dk og www.lyngbyforsamlingshus.dk. Du kan også finde information om de attraktive byggegrunde på Nordbakken.
→ VIVILD
→ VIVILD
Vivild – med alle muligheder for børnefamilier
Vivild er en større landsby med ca. 840 indbyggere, som har alle muligheder for børnefamilier samt adgang til skole, pasning, gode indkøbsmuligheder og idræts- og foreningsliv. Byen er vokset markant i de seneste 30 år, og der er opført mange nye boliger.
Der er desuden en dagligvarebutik, tandlægeklinik, lægehus, pengeinstitutter og øvrige butikker.
Hvis du har lyst til at bygge dit eget, fremfor at købe et eksisterende hus, kan du finde information om byggegrundene på Søndergade, Toftevej og Østergaardsvej/Langgade.
Køretid i bil er ca. 45 min til Aarhus, 28 min. til Randers og 30 min. til Grenaa
Læs mere om Vivild på deres facebookside Vivild Borger & Handel.
→ VOLDBY
→ VOLDBY
Landsbyidyl i Voldby
Voldby er en lille landsby i nærheden af Grenaa med cirka 365 indbyggere. Du skal bosætte dig i Voldby, hvis du nyder det rolige landsbyliv, samtidig med at der er rig mulighed for at deltage i det aktive lokalsamfund.
Det er desuden i Voldby, du finder noget af det smukkeste natur i Nordddjurs – nemlig Karlby og Sangstrup Klint!
Voldby har desuden en dagligvarebutik, et pengeinstitut og et autoværksted.
Byens borgere har i fællesskab etableret æbleplantage på et kommunalt areal syd for byen. Voldby er præget af landbrugsejendomme, hvoraf nogle er i drift, mens andre er overgået til andre erhverv.
Der er grunde til salg på Søndervang, hvis du drømmer om at bygge dit eget.
Læs mere på byens facebookside Aktive borgere i Voldby Ved Grenå. Her deles informationer om alt fra sommerfest til efterlysning af glemte sager.
→ ØSTER ALLING
→ ØSTER ALLING
Øster Allings stærke sammenhold
Øster Alling er en mindre landsby 5 km sydvest for Norddjurs’ andenstørste by Auning. Der er cirka 300 indbyggere i Øster Alling.
Der er desuden en forsamlingshus, kirke og Bed & Breakfast i byen. Øster Alling har et stærkt og aktivt lokalsamfund, og indbyggerne mødes blandt andet om begivenheder som Sankt Hans, fodboldfest og meget mere. Øster Alling har også en idrætsforening, som står for alt fra yoga til ketsjersport. Læs mere på deres hjemmeside Øster Alling Idrætsforening.
Der er også rigtig gode indkøbsmuligheder i Auning, hvor der findes flere forskellige dagligvarebutikker, samt et centerområde med øvrige indkøbsmuligheder. Tæt på Øster Alling på vej mod Vester Alling ligger der også en lille specialbutik, Butik Gydegaard.
Læs mere på Øster Alling forsamlingshus’ Facebookside og facebooksiden Øster Alling.
→ ØRSTED
→ ØRSTED
Ørsted har alt, hvad du har brug for
Ørsted har cirka 1.450 indbyggere. Byen grænser op til herregårdslandskabet omkring Stenalt mod vest og skov og inddæmmet land mod øst. Ørsted har en central placering i forhold til Naturpark Randers Fjord. Derudover var Ørsted nomineret til Landsbyprisen 2019.
Du har mulighed for at bosætte dig i et hus med dit eget præg, hvis du erhverver dig en af de attraktive byggegrunde på Østerbakken.
Læs mere om Ørsted på facebooksiden Ørsted – Norddjurs og Ørsted – EN GLAD BY. Her kan du informationer om stort og småt og holde dig orienteret om arrangementer og aktiviteter i byen.
Ørsted Bibliotek, hvor du også finder Borgerservice, finder du info om her: https://norddjursbib.dk/bibliotek/oersted.
→ ØRUM
→ ØRUM
Kultur- og skolebyen Ørum
Ørum er en større landsby med et indbyggertal på over 700. Ørum er især kendt som kultur- og skoleby.
Du kan læse mere om skoletilbuddet i Ørum her, og ungdomsskolen kan du følge på deres facebookside UngNorddjurs – Ørum.
Det tidligere plejehjem er omdannet til Ørum Bo- og aktivitetscenter. Djurslandsskolen er en specialskole, der også ligger i Ørum.
Desuden er der dagligvare- og specialbutikker i byen, samt et pizzeria.
Hvis du drømmer om at bygge selv, kan du købe en af de attraktive byggegrunde på Ørumgårdvej.
Læs mere på deres facebookside Alt om Ørum.
→ ÅLSRODE
→ ÅLSRODE
Ålsrode – idyl tæt på Grenaa
Ålsrode er kendt som en idyllisk landsby tæt ved Grenaa, hvor der både er boligområder og erhverv. Byen har cirka 200 indbyggere. Byen ligger tæt på de store skov- og kystområder ved Katholm Gods.
Der er en børnehave i byen, og der er skoletilbud i både Grenaa og Trustrup, som ligger cirka 10 km fra Ålsrode.
Læs mere om Ålsrode på deres facebookside af samme navn eller på borgerforeningens hjemmeside.